Mona Sharar - Psykoterapeut & Holistisk Sundhedsmentor

Holistisk psykoterapeut, sundhedsmentor, konsulent og facilitator

  • Psykoterapi
  • Inspiration
    • Drømmetydning
    • Earth Wisdom
    • Kærlighed
  • Vidensdeling
  • Anbefalinger
    • Erhvervslivet
    • Private Klienter
  • CV
  • Kontakt

Medgang og Modgang

august 21, 2018 by monasharar

Medgang er ikke en permanent tilstand. Derfor kan det være farligt at blive alt for afhængig af, at tingene går godt.

Modgang er ikke en permanent tilstand. Derfor kan det være farligt, at blive afhængig af, at tingene går dårligt.

Et livssyn, der bygger på uforanderlighed, vil virke nedbrydende.
Et livssyn, der bygger på at alt er midlertidigt, vil virke gavnligt.

Når vi erkender, at alt er forgængeligt, vil vi ikke blive chokerede over, at forandringer opstår. Og heller ikke over døden.

Den Omvendte Lov

maj 2, 2018 by monasharar

Når ens værste fjende bor indeni

marts 27, 2018 by monasharar

Min hjerne skal renses! Det er mit indre forårsrengøringsprojekt. Jeg har haft min hjerne under lup og må erkende, at den er fyldt med tankemønstre, som stjæler min tid og min energi. Min krop og mit hoved får ofte ikke lov at være det samme sted, fordi mine tanker konstant trækker mig frem eller tilbage i tiden. Og DET har jeg fået nok af! Jeg er nået til et punkt, hvor jeg oplever mine egne tanker som en indre fjende, der stjæler min glæde. Så jeg har taget arbejdshandskerne på.

Det første, jeg er blevet bevidst om, er, at man faktisk kan udvikle et afhængighedsforhold til tanker. Det hjælper mig at betragte det sådan. Når en tanke insisterer på at få min fulde opmærksomhed og beder mig gruble med på noget, som sikkert aldrig bliver til virkelighed eller er et overstået kapitel, så husker jeg på, at det er ligesom med tv, cola, vin og kokain og alt muligt andet. De lokker mig. Tankerne. De kalder på mig som en mystisk sirene, men jeg siger nej tak; jeg er lige i gang med at være tilstede i mit eget liv.

Det næste, som jeg oplever hjælper mig, er, at jeg sætter tid af til at give tankerne taletid. Jeg kan sige: ikke lige nu, men senere får I lov at give den gas. Så skal jeg nok lytte. Og det virker bedst for mig, når jeg skriver det ned. Igår aftes skrev jeg uafbrudt i to timer, så meget stod der i kø. Jeg skrev bare alt det ned, som syntes, det skulle lyttes til. Som et lille barn, der vil have taletid. Jeg lyttede og skrev og skrev. Og så lukkede jeg min notesbog i, uden at læse det igen.
Bagefter var der så dejligt tomt i mit hoved. Så kunne jeg virkelig mærke, hvad det er for en ro, jeg længes efter i mig.
Jeg er også begyndt at meditere flere gange dagligt og på alle mulige måder og tidspunkter af døgnet. Jeg øver mig hardcore i at blive ved det, jeg sanser, og lade tankerne køre sløret i baggrunden uden at stille skarpt på nogen af dem. Og når jeg alligevel kommer til det, så øver jeg mig i ikke at se det som et nederlag men som en gevinst, at jeg overhovedet opdagede det, så jeg igen kan vende mit fokus mod det, som er i rummet lige her og nu. Lydene. Energetiske fornemmelser i kroppen. Følelser. Min vejrtrækning. Ilden. Vinden. Vandet. Jorden. Fuglekvidr. Menneskestemmer. Mine børns grin eller gråd.

Jeg stræber efter at dyrke motion hver dag, som en del af denne udrensningsproces. Jeg oplever, at det hjælper mig at bruge fysisk aktivitet til at brænde overskydende stresshormoner som adrenalin og cortisol af. Jeg sørger som altid for at spise på en måde, som ikke stjæler min energi. Hvis jeg har lav energi og er træt, så vinder de insisterende tanker. Derfor sover jeg også mere pt. Og jeg har sat det som mål at synge og grine hver dag. Jeg er sikker på, at det også hjælper mig til at rense ud i min hjerne.

Hjernen kan ikke klare belastningen af tanker, der får lov at køre højfrekvent i alle vågne timer. Den brænder ud før eller siden, hvis vi ikke lærer at skabe ro og pauser for den. Og det kommer snigende uden man opdager, at man pludselig er blevet dårligere til at huske, man er irritabel, fraværende, små-aggressiv.
Alt sammen tegn på at hjernen er begyndt at lukke ned. Og så er det tid til en alvorlig udrensning, så den kan heles op igen:)

At svigte sin indre 4-årige

marts 9, 2018 by monasharar

Jeg havde en meget ubehagelig drøm i nat. Mareridt vil jeg nok kalde det. Jeg drømte, at min 4 årige datter blev smidt ud af børnehaven. De ville ikke have hende der mere. Og jeg fik ikke rigtig nogen forklaring. Jeg tryglede om at få af vide hvorfor, og de mente bare hun var for besværlig og græd for meget. Jeg blev i drømmen simpelthen slået helt ud af den. Blev så ked af, at jeg havde overset at have ladet min lille datter tilbringe så mange timer et sted, hvor de aldrig rigtig havde sat pris på hende eller taget sig ordentlig af hende, men bare udstødte hende og syntes hun var til besvær. Det var som om, at jeg havde begået så stor en fejl overfor min datter, at det føltes uopretteligt. Jeg vågnede med et sæt 4.30 og sov ikke mere.. Jeg var spilvågen. Jeg forstod med det samme, hvad den drøm forsøgte at vise mig: det er en metafor for, hvordan det lille barn inden i mig ikke bliver passet godt nok på. Den voksne del af mig er så træt af de sår, jeg bærer med mig fra min opvækst og orker ikke længere, at de skal spænde ben for mig fortsat. Og drømmen viser mig, at det er det samme som at ekskludere en vigtig og meget lille og sårbar del af mig selv, fra det øvrige fællesskab i mig. Bare fordi jeg synes, at den del er for besværlig.
Min underbevidsthed var snedig nok til at vise mig symbolet med min datter i hovedrollen som mit eget indre barn, fordi så forstår jeg bedre budskabet. Dér mærker jeg virkelig, hvor frygteligt det ville være, hvis nogen gjorde sådan mod hende.
Og det ér frygteligt, at jeg gør sådan mod mig selv. Stadigvæk åbenbart, selvom jeg har arbejdet med det længe. Det kræver tålmodighed og vedholdenhed at lære at elske alt i sig selv og passe rigtig godt på de mest skrøbelige og sårede sider indeni, i stedet for at skælde dem ud og skubbe dem væk.

« Forrige side
Næste side »

Modtag mit nyhedsbrev

Søgefunktion

Seneste Indlæg

  • At passe sig selv.. februar 25, 2020
  • Meddelelse fra børnene november 20, 2019
  • Det mest værdifulde ved at være i live april 4, 2019
  • Kongevejen Selvkærlighed april 1, 2019
  • Sommerfugleeffekten februar 15, 2019

Arkiver

Copyright © 2020 · Mona Sharar - Psykoterapeut & Holistisk Sundhedsmentor · Log ind