Kongevejen mod et mere harmonisk liv er selvkærlighed, hvis man spørger mig. Og derfor har selvkærlighed en stor prioritet i mit virke som terapeut.
Men svækket selvkærlighed kan desværre være tricky at få øje på.
Vi kan nemlig være tilbøjelige til at tro, at det modsatte af kærlighed er had. Og derfor tror vi også, at det modsatte af selvkærlighed kommer til udtryk som selvhad.
Men faktisk er det frygt, som er kærlighedens modsætning.
Ligeledes er det modsatte af selvkærlighed også frygt. Selvfrygt om man vil.
Derfor dukker bevismaterialet for manglende selvkærlighed ikke kun op som hadefulde tanker mod os selv. Men som frygtfulde tanker. Frygt som arbejder imod det, kærligheden gerne vil hen til.
Vi kan desværre falde i den fælde at tro, at det udspringer af selvomsorg, når vi lader os guide af frygtens stemme; jeg passer jo bare på mig selv. Hvilket også bærer en vis sandhed, for frygten opstod som et forsvar i sin tid. For at passe på os. Men at vedblive med at leve via sine forsvarsmekanismer skaber som bekendt ikke en harmonisk tilværelse på den lange bane. Hvis frygt får lov at styre vores liv, er det selvsaboterende livsvalg, vi træffer.
Men nu bliver det igen lidt tricky.
Fordi:
Hvis vi – efter at have identificeret vores egne forsvarsmekanismer og andet vi ønsker at transformere – begynder at udskamme og tage afstand fra disse aspekter af os selv på en uhensigtsmæssig måde, så skaber vi blot mere indre splittelse. Hvilket heller ikke er vejen til selvkærlighed.
Man kan sammenligne det med et parforhold. Hvis parterne ikke arbejder trofast sammen ‘os’ mod ‘vores fælles udfordring’ men i stedet splittes i ‘dig’ mod ‘mig’, så skaber det ikke ro i relationen. Det er det samme i ens indre miljø. Alle de forskellige dele skal arbejde nænsomt sammen og ikke mod hinanden. Selv vores mest uhensigtsmæssige mekanismer og vaner skal vi omgå med respekt og omsorg.
Man kan nemlig skabe mere kludder i efterstræbelsen på at raffinere sig selv, hvis man undervejs fornægter og forlader dele af sig selv, som rigtig nok er tunge at danse med. Men som skal integreres og tages hånd om på det rigtige måde og ikke undertrykkes, ekskluderes og ignoreres.
Det er den slags, jeg arbejder med professionelt. At hjælpe folk hen imod indre harmoni på en langtidsholdbar måde.
Det er mit personlige bidrag til verdens freden. Jeg tror på, at verden bliver bedre hver evig eneste gang et menneske træder tættere på sin egen helhed. Mennesker der lever med selvkærlighed starter ikke krige. De behandler andre værdigt, passer bedre på sig selv og evner derfor også at passe bedre på deres omgivelser. De bærer en fred med sig rundt, som andre nyder godt af og de skaber rum, hvor andre kan være, som de er, uden at føle sig forkerte.