Natten til igår drømte jeg, at jeg talte med to kvinder om livet. Jeg var meget rolig og samtidig begejstret, mens jeg talte. Den ene jeg talte til forstod præcis, hvad jeg mente. Den anden var lidt mere grøn og uvidende om enmet. Jeg sagde nogenlunde således:
‘Livet er designet af en uendelig strøm af aktiviteter, distraktioner og gøremål, som vi kan blive taget af og fortabe os i. Alt imens vi glemmer det mest værdifulde ved at være i live. Det som det hele handler om; at være vågen og 100% tilstede med sig selv hvert eneste øjeblik. Men dette glemmer vi, mens vi svinger os fra gren til gren i livets uendelige strøm af muligheder. Men når vi engang imellem husker og evner det, så kan et ganske lille sekund af den rigtig intense form for tilstedevær lade vores livsbatterier så gevaldigt op, at det giver superkræfter længe fremover. Det er magisk. Når man først forstår det, er det ufattelig magisk’.
Jeg drømte en masse denne nat, men huskede kun dette. Fordi det er præcis det, jeg har brug for at høre lige nu.
Jeg trænger til at minde mig selv om noget vigtigt og undervise del af mig, som har glemt, hvordan jeg ønsker at leve mit liv her på jorden. For jeg HAR nemlig ‘glemt’ det, på det sidste. Haft for mange tanker og levet for lidt i det sanselige.
Så igår satte jeg mig på en bænk i solen og trak vejret stille og roligt. Jeg ville gerne have siddet der meget længere, men jeg blev overmandet af min rastløshed og rejste mig før tid. Så nu skal jeg kærligt men bestemt genopøve min evne til at være i nuet i lange, kærlige stræk ad gangen uden at den utålmodige del af mig sidder og venter på, at der igen skal ske noget. Mere dopamin. Mere adrenalin. Mere dope.
Der er så meget, der kan fjerne os fra det, vi ved er sandt. Derfor er det godt, at vi har indre vejledning at hente fra vores natlige drømme. Her skal vi nok få besked om, hvad vi trænger til at gøre for os selv.
Hvis vi altså har tid til at lytte efter!