Det jeg laver handler om at skabe rum, hvor der bliver lyttet. Både fysiske rum og psykiske rum. Rum hvor mennesker kan lytte til sig selv, lytte til andre og lytte til livet. Og derigennem skabe noget meningsfuldt sammen eller hver for sig. Jeg brænder primært for det, der omhandler menneskets indre liv. Jeg har forstand på psyke, følelser, underbevidsthed, nervesystem, ubevidste processer, hjernen, tanker og natlige drømme. Jeg brænder også for at forstå børns natur og deres udvikling. Og for hvordan man bruger mad og naturens skattekammer som medicin og heling. Jeg arbejder både én til én med rådgivning og psykoterapi. Jeg arbejder i virksomheder, som facilitator og konsulent. Og jeg arbejder med grupper af mennesker, enten i forløb, weekendkurser eller workshops. Derudover skriver jeg meget. Jeg er glad for det skrevne ord. Jeg elsker viden, opsøger viden og deler viden. Et videbegær, der handler om at få vidde på tilværelsen. Hvoraf også min kærlighed til mennesker er opstået. Og deres historier. Smukke historier, der udvider mit eget livs horisont. Derfor elsker jeg mit virke.

A path is only a path

Does this path have a heart? If it does, the path is good; if it doesn’t, it is of no use. Both paths lead nowhere; but one has a heart, the other doesn’t. One makes for a joyful journey; as long as you follow it, you are one with it. The other will make you curse your life. One makes you strong; the other weakens you.

Therefore you must always keep in mind that a path is only a path; if you feel you should not follow it, you must not stay with it under any conditions..  “

by Carlos Casteneda

 

At Ruminere

Rumineren er et andet ord for endeløs grublen. Man kører rundt i det samme tankespor igen og igen og får ikke rigtigt åbnet op for flere synsvinkler. Det er sundt og udviklende at reflektere over sine følelser og handlinger af og til. Men at ruminere er, når tankerne bliver tunge, kører i ring og bliver ude af trit med virkeligheden. Det er mere udbredt blandt kvinder, end blandt mænd. Det er som regel forbundet med bekymringer, bebrejdelser eller drøvtygning på fortiden. Vi fortæller måske os selv, at vi er igang med at finde et svar eller en løsning på et problem, men tværtimod bliver vi dårligere til at løse problemer af at sidde fast i tankemønstre. Det kan også rippe op i bekymringer på en uhensigtsmæssig måde og gøre en fortidig hændelse eller fremtidig begivenhed værre end den i virkeligheden var eller bliver. Rumineren dræner handlekraft, øger tristhed og kan faktisk være særdeles uhensigtsmæssigt for vores følelsesliv. Ruminerer man store dele af sin tilværelse væk, mister man kontakten med virkeligheden og øger risikoen for depression.

Derfor; når du opdager, at dine tanker og refleksioner er blevet til grublerier, og du fanger dig selv i at ruminere, skal du gøre hvad du kan for at stoppe det. Du kan eventelt opsøge et menneske, du har tillid til. Én som du kan lufte dine tanker til, og som kan kaste et mere objektivt lys over det hele. Alene det at dele sin bekymring, kan bevirke at trykket letter. I det hele taget er selve kontakten til et andet menneske med til at springe den bobbel, du befinder dig i inde i dit hoved.
Adspredelse er også en god ting. At foretage sig noget, der skaber glæde og nydelse og gerne noget, som får opmærksomheden rettet mod noget andet end dig selv. En biograftur, kaffedate, svømmetur, havearbejde eller måske høj musik og en gulvvask.
Endelig er det at træne evnen til nærvær meget effektivt. Hver gang du opdager, at du kører rundt i møllen oppe i hovedet, kan du afbryde dig selv ved at betragte og sanse dine omgivelser i stedet for. Betragte stearinlyset der blafrer. Mærke temperaturen i rummet. Lytte til lydene, du er omgivet af og indtage de forskellige synsindtryk. At opøve evnen til at fokusere på de sansedata, vi altid har omkring os, er også en rigtig god idé, hvis man har tendens til at ruminere. Især de sansedata din krop afsender for at kommunikere, hvordan den har det. Jo mere kontakt til kroppen og sanserne, desto bedre.

At leve stort med lidt

Én ting, der virkelig gør en stor forskel for fundamental livsglæde, er evnen til at leve godt uden de store virkemidler. At føle sig grundlæggende tryg og godt tilpas uden at have behov for altid at blive underholdt, at eje en masse ting og penge, at spise og drikke luksuriøst konstant, osv. Det er mange forskellige ting, vi mennesker er afhængige af uden at tænke over det. Nogle knytter sig til en bestemt identitet og et image. For nogle handler det om relationer. For andre er det mad, drikke, drugs eller materiel tilfredsstillelse. Og kombinationer deraf.
Man kan til stadighed dygtiggøre sig udi disciplinen at nedskalere sine behov, og man vil opleve at føle sig mere og mere fri og veltilpas, desto bedre man bliver til det.
Jeg mærker selv en stor forskel, hver gang jeg formår at barbere behov, og det er som om støj og rod forsvinder for hver gang. Jeg bliver mere klar. Og jeg bliver bedre og bedre til at få øje på og påskønne alt den overflod og skønhed, der er i mit liv. Og til at mærke mig selv, og hvad jeg egentlig trives og bobler med i tilværelsen.

Friheden ligger i at evne at leve et stort liv med små virkemidler.