Mona Sharar - Psykoterapeut & Holistisk Sundhedsmentor

Holistisk psykoterapeut, sundhedsmentor, konsulent og facilitator

Jeg brænder for alt, hvad der omhandler menneskets indre liv. Mennesker i alle aldre. Jeg har forstand på psyke, bevidsthed, følelser, nervesystem, krop, ubevidste processer, hjernen, tanker, natlige drømme og spiritualitet. Jeg evner at skabe psykiske og fysiske rum, hvor mennesker kan høre og mærke sig selv på et dybere plan. Og høre og mærke andre. Hvor vi får adgang til en essentiel kontakt til vores egen, andre og livets helhed og sandhed. Jeg har været rigtig meget igennem selv og set dybet i øjnene igen og igen. Jeg kan møde andre mennesker i mørket. Finde dem. Og lede dem ud mod lyset. Fordi jeg har lært vejen at kende. Jeg brænder også for alt, som har med børn og unge at gøre. Det gavner på rigtig lang sigt, at de nye generationer får støtte til at vokse ind i livet med højt bevaret integritet, selvværd og mestring af egne følelser. Derudover er jeg vidensformidler og jeg skriver meget. Jeg elsker viden, opsøger viden og deler viden. Mit videbegær handler både om at få vidde på tilværelsen og forstå mere og mere af det livsmysterie, vi alle befinder os midt i. Men det handler også om, at jeg er enormt grundig og godt kan lide at komme til bunds i ting. Og sidst -men absolut ikke mindst- så brænder jeg for, hvordan man bruger mad og naturens skatkammer som medicin og heling. Jeg har selv kæmpet mig ud af omfattende kroniske helbredsproblemer og har lært mig selv en masse om ren mad, rå mad, opbyggende mad, urter, tilskud, immunforsvar og selvhelbredende kræfter.

At passe sig selv..

by

Jeg ved ikke, hvad jeg drømte i nat, men jeg vågnede op med én ting i tankerne: ligheden mellem mennesker og planter. 

Når man køber sig en ny plante, så orienterer man sig i, hvordan man bedst passer den. Skal den stå i lys eller skygge.. vandes hyppigt eller sjældent.. må der stå vand i dens potte eller skal den have et vandbad og op igen.. kan den tåle træk, tørke, fugt.. ??

Jeg vågnede bare op med billedet på nethinden af, at mennesker er som planter. Det er meget forskelligt, hvad vi hver især har brug for. Men jordemoder kan ikke fortælle den nybagte forælder, at det her barn er særligt sensitivt og har brug for meget søvn og skal have så blødt tøj på som muligt. Eller det her barn er meget selvstændigt og har brug for meget plads og vil helst gå sine egne veje. Eller det her barn skal udfordres meget intellektuelt, og det her barn skal udfordres kunstnerisk.
 Det bliver en form for livsgåde og lektie at lære sig selv at kende. Hvordan passer jeg mig selv bedst, så jeg ikke får gule blade og mug i min muld og bliver knastør?

Mit eget ‘hvordan trives jeg bedst’ puslespil har langsomt fået lagt flere og flere brikker den seneste tid. 

Jeg har til eksempel måtte sande, at jeg er meget mere et flokdyr, end jeg troede. Jeg trives vitterligt bedst i en flok. Helst blandt familie og gode venner, som hænger ud og nyder de små glæder som en kop the, et godt måltid og synet af børn, der leger. Jeg bliver syg af ensomhed, og jeg har været alt for meget alene, fordi jeg troede, at jeg var typen, der ikke havde brug for særligt meget selskab. Well; wrong!

Min sjæl næres dybt af både børn og dyr, bål, træer og masser af bøger. Jeg skal have et kreativt afløb hver dag, som en tegning, madlavning, et skriv som dette eller en sang. Og så har jeg omsider opdaget om mig selv, at jeg er en sucker for rutiner! Giv mig en kop sort the med havremælk hver dag på samme tid! Genkendelsens glæde.. Raffineret sukker og gluten gør mig muggen, sur og betændt indvendigt. Kaffe gør mig super lykkelig og glad i låget, men også ubalanceret hvis jeg får for meget. Og jeg skal ind i mig selv igen og igen og huske, hvem jeg er, for ikke at forsvinde over i andre, for jeg er alt for god til at mærke alle andres følelser. 

Hvad er du for en plante, og hvordan skal du passes, for at du blomstrer?

Meddelelse fra børnene

by

I nat drømte jeg en fælles meddelelse fra børnene til de voksne. De siger;

Hav nu lidt mere tålmodighed med os.
Giv os nu lidt mere plads.
Giv os nu lidt mere tid.

De kæmper for at følge med..

Jeg får lyst til at sige undskyld til alle børn, fordi vi voksne tillader en samfundsstruktur, som lægger jer under konstant forventningspres. 
Undskyld vi svigter jer!

Det mest værdifulde ved at være i live

by

Natten til igår drømte jeg, at jeg talte med to kvinder om livet. Jeg var meget rolig og samtidig begejstret, mens jeg talte. Den ene jeg talte til forstod præcis, hvad jeg mente. Den anden var lidt mere grøn og uvidende om enmet. Jeg sagde nogenlunde således: 

‘Livet er designet af en uendelig strøm af aktiviteter, distraktioner og gøremål, som vi kan blive taget af og fortabe os i. Alt imens vi glemmer det mest værdifulde ved at være i live. Det som det hele handler om; at være vågen og 100% tilstede med sig selv hvert eneste øjeblik. Men dette glemmer vi, mens vi svinger os fra gren til gren i livets uendelige strøm af muligheder. Men når vi engang imellem husker og evner det, så kan et ganske lille sekund af den rigtig intense form for tilstedevær lade vores livsbatterier så gevaldigt op, at det giver superkræfter længe fremover. Det er magisk. Når man først forstår det, er det ufattelig magisk’. 

Jeg drømte en masse denne nat, men huskede kun dette. Fordi det er præcis det, jeg har brug for at høre lige nu.

Jeg trænger til at minde mig selv om noget vigtigt og undervise del af mig, som har glemt, hvordan jeg ønsker at leve mit liv her på jorden. For jeg HAR nemlig ‘glemt’ det, på det sidste. Haft for mange tanker og levet for lidt i det sanselige. 

Så igår satte jeg mig på en bænk i solen og trak vejret stille og roligt. Jeg ville gerne have siddet der meget længere, men jeg blev overmandet af min rastløshed og rejste mig før tid. Så nu skal jeg kærligt men bestemt genopøve min evne til at være i nuet i lange, kærlige stræk ad gangen uden at den utålmodige del af mig sidder og venter på, at der igen skal ske noget. Mere dopamin. Mere adrenalin. Mere dope. 

Der er så meget, der kan fjerne os fra det, vi ved er sandt. Derfor er det godt, at vi har indre vejledning at hente fra vores natlige drømme. Her skal vi nok få besked om, hvad vi trænger til at gøre for os selv.

Hvis vi altså har tid til at lytte efter!

Kongevejen Selvkærlighed

by

Kongevejen mod et mere harmonisk liv er selvkærlighed, hvis man spørger mig. Og derfor har selvkærlighed en stor prioritet i mit virke som terapeut. 

Men svækket selvkærlighed kan desværre være tricky at få øje på.

Vi kan nemlig være tilbøjelige til at tro, at det modsatte af kærlighed er had. Og derfor tror vi også, at det modsatte af selvkærlighed kommer til udtryk som selvhad. 
Men faktisk er det frygt, som er kærlighedens modsætning. 
Ligeledes er det modsatte af selvkærlighed også frygt. Selvfrygt om man vil. 

Derfor dukker bevismaterialet for manglende selvkærlighed ikke kun op som hadefulde tanker mod os selv. Men som frygtfulde tanker. Frygt som arbejder imod det, kærligheden gerne vil hen til. 

Vi kan desværre falde i den fælde at tro, at det udspringer af selvomsorg, når vi lader os guide af frygtens stemme; jeg passer jo bare på mig selv. Hvilket også bærer en vis sandhed, for frygten opstod som et forsvar i sin tid. For at passe på os. Men at vedblive med at leve via sine forsvarsmekanismer skaber som bekendt ikke en harmonisk tilværelse på den lange bane. Hvis frygt får lov at styre vores liv, er det selvsaboterende livsvalg, vi træffer. 

Men nu bliver det igen lidt tricky. 
Fordi:  
Hvis vi – efter at have identificeret vores egne forsvarsmekanismer og andet vi ønsker at transformere – begynder at udskamme og tage afstand fra disse aspekter af os selv på en uhensigtsmæssig måde, så skaber vi blot mere indre splittelse. Hvilket heller ikke er vejen til selvkærlighed. 

Man kan sammenligne det med et parforhold. Hvis parterne ikke arbejder trofast sammen ‘os’ mod ‘vores fælles udfordring’ men i stedet splittes i ‘dig’ mod ‘mig’, så skaber det ikke ro i relationen. Det er det samme i ens indre miljø. Alle de forskellige dele skal arbejde nænsomt sammen og ikke mod hinanden. Selv vores mest uhensigtsmæssige mekanismer og vaner skal vi omgå med respekt og omsorg.

Man kan nemlig skabe mere kludder i efterstræbelsen på at raffinere sig selv, hvis man undervejs fornægter og forlader dele af sig selv, som rigtig nok er tunge at danse med. Men som skal integreres og tages hånd om på det rigtige måde og ikke undertrykkes, ekskluderes og ignoreres.

Det er den slags, jeg arbejder med professionelt. At hjælpe folk hen imod indre harmoni på en langtidsholdbar måde.

Det er mit personlige bidrag til verdens freden. Jeg tror på, at verden bliver bedre hver evig eneste gang et menneske træder tættere på sin egen helhed. Mennesker der lever med selvkærlighed starter ikke krige. De behandler andre værdigt, passer bedre på sig selv og evner derfor også at passe bedre på deres omgivelser. De bærer en fred med sig rundt, som andre nyder godt af og de skaber rum, hvor andre kan være, som de er, uden at føle sig forkerte.